Opgaven, der ikke skulle være dumpet
Her på min blog, jamesol-uden-filter, er det planen på et tidspunkt at offentliggøre min 7. semesteropgave. Den blev dumpet, så jeg måtte stoppe på uddannelsen. Så kan man vurdere, om det var en rimelig måde at få mig ud af vagten på. Semesteropgaven blev bedømt som enten bestået eller ikke bestået. På en 13-karakterskala vil jeg mene, at den lå til en 10-11 stykker.
Semesteropgaven gemt godt af vejen
7. semesteropgaven ligger lige nu gemt godt af vejen i en gammel computer. Computerens i forvejen hårdt prøvede hukommelse blev i takt med opgavens færdiggørelse efterhånden så presset, at computeren blev vanskeligere og vanskeligere at få til at fungere. I forvejen stammede den fra tiden før internettets udbredelse. Så hukommelsesmængden i den var begrænset, og slet ikke i nærheden af nutidens mange gigabyte.
Jeg har ikke brugt computeren, siden jeg udskrev de to krævede eksemplarer af opgaven til lærer og censor. Og jeg nåede ikke at udskrive mere end de to eksemplarer på grund af akut tidnød op til afleveringsfristen. Den bøvlede computer havde stor skyld i det tidspres.
Måske er semesteropgaven for altid begravet
Jeg er bekymret for, hvad der sker - eller ikke sker - når jeg får det gamle skrummel af en computer med alle ledningerne, hvor fanden de så ligger og flyder, samlet igen.
Kan jeg overhovedet få computeren åbnet, og vil den fungere? Det var et af problemerne med den dengang: at tænde for computeren. Det kræver, at jeg kommer i tanke om den nu glemte procedure, som jeg dengang var heldig at falde over, for ligesom at snyde computeren, da den ellers har for lidt fri hukommelse til at kunne åbne.
Og det problem var endda før, jeg belastede hukommelsen yderligere med min semesteropgave. Under arbejdet med opgaven turde jeg ikke slukke computeren om natten. Så måske får jeg aldrig udskrevet den opgave. Derfor har journalisthøjskolen da altid håbet om at få lov til at bevare sit ufortjent positive renommé - hvis altså den har sådan et.
